Træningskoncept

Formålet med vores træningskoncept er, at fastlægge nogle generelle og overordnede rammer for vores træningsaktiviteter i Galten CK. Træningskonceptet sikrer, at der er høj kvalitet i alle vores træningsture, således vi bliver bedre og dygtigere cykelryttere, både fysisk, teknisk, mentalt og taktisk.

For at skabe variation i træningen, arbejder vi lige nu med 3 træningstemaer.

Dag\Hold H1 Det sociale hold H2 De mere aktive H3 Dem der træner mest
Tirsdag  Almindelig tur Almindelig tur Almindelig tur
Torsdag Fysisk tur Fysisk tur Fysisk tur
Søndag Længere tur Længere tur Længere tur

Almindelig tur

Formålet med at køre den almindelige tur er primært, at få en “relativ afslappet” træningsdag, hvor der kan være muligheder for at træne forskellige mere tekniske aspekter af cykelsporten. D.v.s. fokus på at blive bedre og dygtigere cyklister – teknisk set. Vi bliver bedre til at styre cyklen og generelt kører vi mere og mere sikkert i de forskellige situationer. Samtidig bliver vi i stand til at økonomisere bedre med vores kræfter.

 

Den eventuelle træning vil primært tage udgangspunkt i øvelser, hvor vi træner vores tekniske færdigheder i de forskellige køreformer, f.eks. paradekørsel, rulleskifte, komme ind på én linje og køre på én linje.  spurttræning.

Fysisk tur

Formålet med fysisk tur er primært at fokusere på opbygning og vedligeholdelse af vores cykelfysiske kompetencer. Generel udeholdenhed – syregrænse, maksimere vores iltoptagelse – kondition, og vores fysiske styrke og hurtighed. Vi kører forskellige intervaløvelser, hvor vi også får en bedre acceleration og topfart på cyklen. Målet er at vi kan køre hurtigere over en længere og længere strækning.

Længere tur

Formålet med længdetræning er primært, at vi træner vores fysiske og mentale kompetencer, så vi eftarhånden bliver mere holdbare, når turene bliver længere og længere. Vi træner herved stort set hele kropen, til at sidde på cyklen i lang tid, så vi undgår at blive trætte og ømme i ryg, nakke, arme og balder.

Længdetræning tager primært udgangspunkt i lange ture, hvor vi træner i at sidde i sadlen i lang tid. Sekundært kan der gennemføres øvelser, hvor der trænes i fart og hurtighed.

På de længere ture, får vi lov at mærke trætheden i hele kroppen.

Opbygning af en træningstur

Alle træningsture i klubben består som udgangspunkt af 4 elementer, nemlig

1. Opvarmning

Obligatorisk 15 – 20 minutters varighed

2. Øvelser 1. halvdel

Antal, længde, type og varighed af øvelser og restitution afhænger af det enkelte hold og dagens træningstema. Øvelserne på den 1. halvdel vil være de mest krævende.

  • Øvelse
  • Restitution
  • Øvelse
  • Restitution
  • Øvelse
  • Restitution

3. Øvelser 2. halvdel

Antal, længde, type og varighed af øvelser og restitution afhænger af det enkelte hold og dagens træningstema. Øvelserne på 2. halvdel vil være mindre krævende.

  • Øvelse
  • Restitution
  • Øvelse
  • Restitution
  • Øvelse
  • Restitution

4. Afrulning

Obligatorisk 10 – 15 minutters varighed