Mountainbike kursus

Så starter vintersæsonen, og flere af os finder MTB’en frem og bevæger os ind i skoven.

Galten CK tilbyder derfor igen i år, medlemmerne mulighed for at deltage i et MTB kursus.

Deltagere på sidste års MTB-kursus

MTB-kurset afholdes omkring Knøsen (skoven omkring Himmelbjerget), lørdag den 13. november fra 10-13.
Mødested kommer senere.

Igen i år, vil der være to instruktører fra DGI (Anders og Michael), som guider os ud i MTB-verdenen.

Der vil være 2 hold med Max 12 deltagere pr. hold.

Hold 1 er for nybegyndere og let øvede

Hold 2 er for øvede, som gerne vil lære lidt mere.

HOLD1

Vi starter med at se på cyklen og snakke indstillinger. Herefter vil vi arbejde med grund position og træne dette. Grundlaget for al teknik på MTB tager udgangspunkt i grundpositionen. Vi skal også lege med bremser, sving og op- og nedkørsler. Den først time, vil foregå på grusveje og en græsmark. Herefter kører vi ud på sporet og prøver de tekniker af, som vi har øvet. Ude på sporet, vil vi lege med og snakke om de segmenter vi møder undervejs. Der vil der være mulighed for at gennemkøre et segment flere gange, hvis der er stemning for det.
Der vil kun blive kørt blå spor. Målet er, at vi skal have det sjovt og lege en masse på vores cykler. Kursuset vil tage udgangspunkt i de blå spor  

HOLD2

Sving og aktiv kørestil. Vi vil arbejde med de vigtigste fokuspunkter for at komme hurtigt og sikkert gennem sving – både flade sving og berms. I forlængelse af svingteknikkerne, vil vi arbejde med aktiv og passiv trykkontrol på sporet, som leder os videre mod et sikkert og kontrolleret hop.

Tilmelding skal ske til Michael Ørbæk på mail: moes@privat.dk
(Først til mølle princip)

Tilmeldingsfristen er søndag den 31. oktober. Ved tilmelding skal du angive, hvilket hold du ønsker at deltage på. Hvis et af holdene bliver ”for fyldte”, forbeholder vi os retten til, at lukke for flere deltagere på det givne hold.

Klubben betaler, så mød bare op med det gode humør (og en MTB).

Vi håber at se så mange af jer som muligt, og ser frem til en hyggelig, sjov og lærerig dag!

Bestyrelsen