Nyt cykeltøj som julegave?

Som tidligere annonceret er der nu mulighed for at bestille nyt cykeltøj til næste sæson. Tøjet kan prøves hos Fri Bikeshop Galten indtil lørdag d. 7. december.

Vi har fastholdt vores tidligere tøjleverandør Alé Cykeltøj. Vi mener det er bedste produkt til prisen og kvaliteten ligger i den absolutte top. Alle har jo stort set deres egen mening om cykeltøj og da især bukser, men med Alé får vi et super produkt til en meget konkurrencedygtig pris.

Ud over lave priser på det ny tøj har vi også tilbagekøb af sidste design. Dvs. det tøj som har et Jytas mærke på ryggen og et GoForm logo på højre ben af bukserne. Disse ”enheder” købes retur for 300 kr pr del, dog max 5 dele, og man får kun rabat for det antal som man samtidig køber nyt.

Da tøjet produceres specielt til os, skal det forudbetales, og du får derfor en faktura kort efter bestillingen. Betaling foregår via klubbens bankkonto og kan IKKE betales via MobilePay. Tøjet forventes klar til levering medio marts, så det er klart til vores sæsonstart ultimo marts 2020.

Husk venligst også, at bestillingen skal afleveres til vores sponsor Fri BikeShop, Galten

Drikkedunke

NYT – NYT – NYT

Du kan vælge at få op til 2 GaltenCK drikkedunke, med din tøjbestilling.

Skriv det blot i bemærkningerne, på din tøjbestilling.

Har du allerede bestilt dit tøj, er der ikke grund til bekymring. Der vil blive reserveret 2 dunke til dig.